Oldemorfirkanter - en klassiker

Oldemorfirkanter - en klassiker

Granny Squares er en tilbagevendende trend, der fra tid til anden popper op i forskellige former. I øjebilkket ser vi dem overalt i modebilledet, krea-magasiner og på sociale medier i utallige varianter og farver. Det vidner om, at de er på hæklenålen hos rigtig mange igen, og at den gamle hækleklassiker endnu engang har fået nyt liv.. 

De skønne oldemorfirkanter kan også bare noget, for der er så mange muligheder med de smukke lapper - Tasker, puder, tæpper, toppe, grydelapper, bogmærker bare for at nævne nogle. Man kan sætte sit helt eget personlige præg på dem med de utallige farvekombinationer.og så er de både sjove og hurtige at hækle. 

Gentagelserne i mønsteret sørger for, at der er en vis orden i projektet, mens farvevalg og garnvalg skaber nogle særlige unika.

BIDT AF EN MULTIFARVETFIRKANT
Indrømmet...Vi er selv blevet bidt af at hækle firkanter, og har svært at lægge hækletøjet fra os, når vi sidder med de mange farvemuligheder. 
Helt undtagelsesvis har vi valgt et totalt multicolour farvemiks med 18 forskellige farver.Til hver fikant bruger vi 6 farver. Vi vil lave alle firkanter forskellige, så der ikke er to der er ens. Med 18 farver er der utroligt mange muligheder, men da farverne går igen mange af dem, vil der alligevel være en god kontinuerlig sammenhæng i dem. Derudover hækler vi den sidste og 6. omgang på vores firkanter i den samme farve, så farverne på de første 5 omgange rigtigt kommer til sin ret, når de monteres..

 

ET PERFEKT BRING ALONG PROJEKT
Pia er på en længere tur rundt i Europa i autocamper med sin familie. Her kom lysten pludselig til at lave et lækkert tæppe i oldemorfirkanter På sådan en tur er det perfekt at have et projekt, som man nemt kan gå til og fra, og som samtidig varierer i forhold til, hvilke farver man arbejder med.

Vi ved ikke helt, hvor det ender, for vi har masser af ideer. Måske bliver det både til et tæppe, en taske eller noget helt andet. Men en masse firkanter skal der til – så det starter vi med.

 

FÅ BRUGT DINE RESTER
De hæklede firkanterne er perfekte til at få brugt dine garnrester, også på tværs af garntyper. Ønsker du et rent udtryk bør du benytte samme garntype til hele projektet. Må det gerne være lidt mere vildt, så gå amok i alle garntyper og størrelser. Hvis du kan få firkanterne nogenlunde lige store, er de nemmere at sætte dem sammen til sidst.

Der findes et hav af opskrifter på oldemorfirkanterne i mange former, som du nemt kan google dig til. Vi har lavet en opskrift til den version, vi arbejder med – den finder du lige her.

Når vi har fået hæklet tilpas mange firkanter, opdaterer vi opskriften med vejledning til, hvad de kan bruges til, hvordan man vasker og blokker dem. Derudover vil der også være gode råd og teknikker til, hvordan de kan hækles eller syes sammen.

In same category


Related by tags


    Produkt lagt i kurven.
    Gå til kurv