Vores garn

Krea Deluxe er baseret på en kompromisløs holdning til bæredygtighed.

Det er en grundsten, som er styrende for hele vores virksomhed og som har sendt os på en helt særlig garnmission: Vi vil gøre det nemt for dig at vælge certificeret bæredygtigt garn af den højeste kvalitet, som samtidig er produceret miljømæssigt og socialt ansvarligt i hele produktets livscyklus.

Missionen forpligter og kræver garanti for, at det vi siger, også er det vi efterlever. Certificeringer er nøglen hertil og er dermed en vigtig del af vores garnmission. Vi er meget stolte af, at både vores garn og at vi som virksomhed er GOTS-certificeret.

GOTS-certificeret

Vores GOTS-certifikat er din garanti for, at vores økologiske uldgarn og bomuldsgarn er produceret miljømæssigt og socialt ansvarligt.

GOTS - Global Organic Textile Standard - er verdens førende standard indenfor økologisk tekstilproduktion og stiller de strengeste krav til økologisk dyrkning af fibre, dyrevelfærd samt sikring af gode arbejdsforhold.

Med GOTS-logoet på vores garnbanderoler har du tryghed for:
100% økologisk
100% naturfibre
Uden skadelig og unødig kemi
Minimalt vandforbrug
Gode arbejdsforhold og rettigheder
Børnearbejde er ikke tilladt
Fokus på dyrevelfærd
Mulesing er ikke tillladt
FSC-certificeret og PVC-fri emballage
Tracking og inspektion af hele værdikæden

Krea Deluxe GOTS Licensnummer: 1117459

Certifikatet finder du her

vi anvender

100% naturfibre

Vi benytter udelukkende 100% økologiske GOTS-certificerede fibre til produktionen af vores merinould og bomuldsgarn.

Vores merinould kommer fra Sydamerika. Den økologisk certificerede uld er er din garanti for at ulden også er produceret med stort fokus på dyrevelfærd. Fårene lever i naturlige forhold og har store vidder at græsse på. Indgreb som mulesing er ikke tilladt. Certifikatet sikrer desuden fair arbejdsvilkår og afregning for arbejderne og avlerne.

Med vores Organic wool 1 og 2 er vi lykkedes med at producere et blødt og økologisk uldgarn, der stort set ikke fnuldrer, UDEN at tilføje unødig kemi som eks. superwash og andre kemikalier. Garnet egner sig fantastisk til hækleprojekter, baby- og børnestrik samt lækkert egostrik i alle afskygninger.

Selve rå-bomulden kommer fra Sydamerika, hvor det er muligt at dyrke økologisk bomuld grundet den perfekte kombination af det varme klima og frugtbare jord uden at tilsætte unødige store mængder vand, da bomuldsmarkerne er placeret nær kilder fra bjergene og nærliggende floder.

Her er det sået, dyrket og høstet uden kemiske pesticider og kunstgødning. Den naturlige vækst skaber længere bomuldsfibre, og giver et utrolig blødt kvalitetsgarn.

Vores økologiske uld og bomuld spinnes, farves og færdiggøres på et mindre spinderi i Portugal. Produktionen er ligeledes GOTS-certificeret og sikrer en bæredygtig produktion uden brug af unødig og skadelig kemi.

GOTS-certificeret farvning begrænser vores muligheder for at kunne tilbyde alle farver, for de stærke farver kræver kemi, der ikke er kan GOTS-certificeres. Det har vi vendt til vores styrke, og har skabt smukke, douchede og afstemte farver i en unik farveskala.

Ligeledes benytter vi udelukkende RMS-certificerede* mohairfibre for at sikre, at der er taget de største hensyn til dyrevelfærd, miljøet og lokalområderne. Mohairfibrene kommer fra Afrika. Fibrene spindes og farves på et familieejet spinderi i Italien, hvor de har speciale i at spinne de særligt fine fibre, som vores mohair garn er lavet af.

*Certificeringen RMS: Responsible Mohair Standard

Produkt lagt i kurven.
Gå til kurv