Klassisk julesæk med et smukt broderet eller hæklet motiv. Den hæklede julesæk er hyggelig at have stående under juletræet fyldt med gaver.
Julesækken kan også med fordel bruges til pakke- og adventskalender, og tages frem år efter år, når der skal pakkes julehemmeligheder.
Opskriften indeholder motiver til et flettet hjerte og teksten "Merry Christmas". Derudover er der indsat bonusdiagrammer, som kan bruges til inspiration, hvis du har garn tilovers og vil pynte din julesæk med lidt flere motiver som snefnug, hjerter, tekster, navne osv.
Motiverne kan enten broderes eller hækles på, og det gør julesækken til et projekt, hvor langt de fleste kan være med. Det er relativt simple teknikker, og der er begrænset montering i projektet.
Der hækles med to tråde på nål 5,0 mm, og derfor kommer du forholdsvist hurtigt i mål med en julesæk.
MÅL
Ca. 43 cm bred og 62 cm høj, når julesækken ligger fladt.
HÆKLEEFASTHED: ca. 17-18 m x 20 rk / 10 x 10 cm / 2 tråde Organic Cotton nål 5,0 mm
DET SKAL DU BRUGE
Organic Cotton
600 g - FV nr 46 sand
50 g - FV nr 01 naturhvid
50 g - FV nr 35 rød
Vejl. hæklenål nr. 5,0 mm / US size H-8
(eller den hæklenål du skal bruge for at opnå den rigtige hæklefasthed)
Nål uden spids til montering og broderi
Saks
Pap (eksempelvis bagsiden af en blok A6, et postport i A6 str. eller lignende til at lave kvaster)
INFO - OPSKRIFTER
Opskriften er en digital opskrift som sendes automatisk til din indtastede mail, straks efter bestilling.
Har du ikke modtaget den inden for 5-10 minutter, bør du tjekke dit spamfilter (bakke med uønsket mail).
Du bør være opmærksom på, at der kan fremstå farveforskelle fra skærm til skærm. Derfor kan vi ikke garantere, at farven er identisk med det, som du ser på din skærm.